Skip to main content
Elbiler

VW ID.3 – Elbilen til hele Danmark

By august 4, 2020juni 8th, 2021No Comments

Volkswagen ID.3 er nu snart at finde på de danske veje. Ventetiden har været lang, og der har undervejs blevet rejst mange spørgsmål om bilen, der skal starte VWs rejse med en helt ny elektrisk platform.

Vi skal tilbage til maj 2019, hvor VW præsenterede en bil forklædt i camouflage. Her blev den præsenteret, som starten på den tredje æra for VW – med introduktionen af Beetle og Golf som de første to. Den såkaldte æra skulle dog være begyndt i forsommeren 2020. VW har undervejs stødt i mange forskellige problemer med deres nye platform, hvor størstedelen har været software-relateret.
Vi skriver nu august 2020 og bilen er altså nu på vej. Helt konkret ser vi, de første danske modeller køre fra oktober 2020. Vi er altså en smule efter første lanceringsdato – men her vælger vi at gå med “bedre sent end aldrig”. Vi glæder os i hvert fald meget til at se og prøve bilen.

VW MEB & ID.3 og andet volapyk

Det er en model bygget fra bunden på VWs nye base kaldet MEB. Denne base kommer vi til at se gå igen på tværs af Audi, Seat, Skoda og formentlig flere. Denne platform er resultatet af VWs investering på intet mindre end 225 mia kroner – ja du læste rigtig… 225 milliarder kroner. Der er altså blevet investeret rigtig mange penge i elektrificeringen hos VW. Den første bil der forlader samlebåndet er altså VW ID.3.

Vi har siden skrevet lidt om MEB og de konkurrerende platforme her.

ID.3 vs GOLF

ID.3 minder på mange måder om VW Golf, dog er ID.3 en anelse større, mere minimalistisk, 100% elektrisk, en anden platform, bedre infotainment….. Ja okay – så meget minder de ikke om hinanden. Den nye MEB platform er bygget helt anderledes op, hvor motorrummet er tømt for benzinhungrende cylindre og i stedet erstattet af en elektrik motorer integreret i bagakslen.
Når det kommer til elbiler er rækkevidden ofte det første bilen vurderes på. Den første model vi ser i Danmark er VW ID.3 1st og i denne model har VW pakket et 58kWh batteri. Dette resulterer i ca. 420 kilometer – på papiret i hvert fald. Her må vi vente og se, hvordan bilen reelt performer. Til sammenligning er Tesla Model 3 sat til cirka 410 kilometer, hvor de mere realistiske tal lyder på ca. 350 kilometer. Vi forventer at se lignende resultater fra VW ID.3.
Det er altså på papiret en meget spændende bil målt på rækkevidde til det danske marked.

Pris for ID.3

Det næste folk kigger på er ofte prisen: her starter priserne fra 324.995 dkk, hvor topmodellen koster 394.995. Forskellen ligger lige nu i mængden af ekstraudstyr, hvor VW skriver at der “kommer snart” en model med mindre batteri og bliver den billigste model. Samtidig vil de også præsentere en model med et større batteri, der topper listen af modeller både på udstyr og rækkevidde. Denne model bliver også betydelig dyrere. De to ekstra modeller præsenteres i 2021.

I mellemtiden skal vi byde velkommen til modelnavnene ID.3 Life, Style, Business, Family, Tech og Max.

Indholdet i hver bil er forskellig og kan blandt andet byde på:

  • Sæde- og rat varme
  • Matrix LED forlygter og “strygende” baglygter som vi har set det på Audis biler på det seneste.
  • Panorama glastag
  • Bakkamera og Nøgleløs adgang til bilen.
  • 2-zone “Air Care”- air condition system
  • “Travel Assist”, “Side Assist” og “Emergency Assist”
  • Heads-up display
  • 12-vejs massagesæde
  • Progressiv styring og DCC (Dynamic Cruise Control)

Se hele VWs liste over ekstraudstyr her

På vejen bliver den også forholdsvis agil med sine 204 hestekræfter og et lavtsiddende batteri langs bunden af bilen. 0-100 km/t klarer den på lidt over 7 sekunder, så den også synes hurtig at køre. Man sidder en anelse højere i en ID.3 i forhold til en Golf. Dette skyldes placeringen af batterierne i bunden af bilen.

Inde i bilen er der også store ændringer at se i forhold til den traditionelle VW opbygning. Væk er de mange forskellige knapper og i stedet erstattet af en større skærm men ganske få knapper under. Gearvælgeren er flyttet fra midterkonsollen og op på siden af skærmen bag rattet. Dette er en noget anderledes udformning end man hidtil har set, og derfor nok også noget de fleste skal vende sig til. Som andre elbiler skal man dog ikke bruge denne “gearstang” til meget, da man blot skal vælge om, man vil frem, tilbage eller parkere og dermed ikke skal benytte den under kørsel. Det efterlader en midterkonsol fri for instrumenter og giver i stedet plads til mere opbevaring og et par fine kopholdere. Bilens noget minimalistiske interiør giver plads og rummelighed til passagererne.

Inde i bilen finder vi også nye spændende features som ID.Light og AR heads-up display. ID.Light er en ny måde bilen visuelt hjælper bilisten. Her kan bilen vise lys som del af navigationen fx. I forbindelse med valg af rette spor til afkørsel eller indikere sving. Heads-Up displayet er som vi kender det fra andre VW biler en projektering af nyttige informationer som hastighed, fartzoner og navigation på forruden. Hertil kommer det til at ligne at projektionen “lægger” pile på vejen i forbindelse med navigationen. Om disse smarte features også kan anvendes ved brug af Apple Carplay og Android Auto vil tiden vise.

Det hele lyder alt sammen super lovende for en bil der kommer til at sælge godt i Danmark. Bilen er dog ikke uden småting man ville ønske anderledes; for eksempel en begrænsning på hurtigladning på 125kW. Her kunne vi godt have ønsket os det dobbelte. Til gengæld er vi glade for at se at bilen lader med 11kW på hjemmeladere. Dette passer naturligt meget godt til vores ladere på 11kW.

Kommer vi til at se mange VW ID.3 i Danmark? JA! Det er jeg helt overbevist om. Det er en bil der sætter flueben ved så mange basics nye elbilsejere kigger efter. Den kommer formentlig ikke til at omvende nuværende Tesla-ejere, der er blevet stærkt afhængig af lynhurtig software og et super hurtigt ladenetværk. Prislejet er fornuftigt til markedet og VW og Danmark klinger bare godt sammen – så det er alt i alt en virkelig kompetent elbil. Vi glæder os i hvert fald til at byde VW og resten af koncernen velkommen på de danske veje.

Alle der kigger på ny bil i 2020 og frem bør købe en elbil – punktum. Udbuddet er blevet så godt og fordelene bliver kun flere og flere.

Når den nye elbil så er på vej – så har vi den rette ladeløsning til dig.

Tjek din pris